Velkommen til Ingolfs – 
vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vi serverer morgenmad, frokost og aftensmad alle ugens dage (søndage lukker vi dog klokken 16.00), og i weekenden har vi byens bedste brunch. Alt er hjemmelavet, lige fra vores surdejsboller til de friske sommerurter og dejlige dressinger. Du kan tro, det hele er lækkert og dufter skønt.

Du kan booke bord til spisning lige her – ellers dukker du bare op, og så kan vi helt sikkert finde en plads et sted. Skal du bare have lidt at drikke, behøver du ikke bestille. Vores hyggelige gårdhave har altid et hav af pladser, og når der er koldt udenfor, har vi selvfølgelig varmelamper og et tæppe, du kan svøbe dig ind i.

Stemningsbillede fra kaffebaren

Vi søger restaurantchef til Ingolfs Kaffebar;

Nye vinde blæser over Ingolfs Allé, og vi søger superkræfter i hjertet af vores elskede Ingolfs. Vi leder efter en motiveret restaurantchef med blod på tanden, som har lyst til at lede og løfte vores fine kaffebar og restaurant.

Drømmene for vores sted har aldrig stoppet, og det kommer de heller aldrig til. Vi håber at finde en person, der tager ledelsesrollen på sine skuldre og ser det sjove og spændende i at løfte et sted: finde på ideer, eksperimentere og styrke stedet, hvor der er brug for det.

Vi forestiller os, at du; forstår restaurationsbranchen og kender gulvet. Du ved, hvilke tandhjul der skal smøres for at få en restaurant til at køre bedst. Er udadvendt og elsker den tætte kontakt med mennesker i livet på og omkring Ingolfs. Er pålidelig og rolig og skaber tryghed omkring dig. Har lyst til at forme rollen og gøre den til din egen. Og så kunne det være mega fedt, hvis du interesserer dig for vin, for vi har mega seje flasker i vinskabet.

Motiveret ansøgning sendes til info@ingolfskaffebar.dk

Ingolfs – stedet med de store ambitioner og armbevægelser. Her er plads til alle, og det har der været siden 1999, hvor vi slog dørene op første gang. Vi byder jævnligt velkommen til skønne intimkoncerter på vores lille scene, og du kan altid finde dagens friske avis, hyggelige bøger og gode spil.

Vi er stolte af vores køkken. Vi laver nemlig det hele fra bunden selv, og vi skifter menuen jævnligt, så vi altid har sæsonens råvarer i fokus – se menuen her. I vinkøleskabet finder du både de særlige vine fra øverste hylde og de dejlige hverdagsvine. Vi har øl på både flaske og fad, og vi har lækre safter og hjemmelavet limonade – kom og få et glas.

“Bare det sædvanlige” hører vi flere gange dagligt, for vi har nemlig mange stamkunder, og det elsker vi! Skal du ikke også være en af dem? Det, synes vi, kunne være så hyggeligt.